Træd nærmere
Ja - der er Åben :-)
Lidt om Pippis-kælder

Hej til dig der kigger.

Jeg hedder Lisbeth. Er 52 vintre. Uddannet Socionom ( bl. a ) - og har på mange leder og kanter arbejdet inden for mit fag. Jeg er fraskilt. Vi har to piger på h.h.v 26 og 18 år. Den ældste har gjort os til morforældre til 2 dejlige pigebørn på 4 og 2 år.

Jeg tilflyttede denne skønne "Ø" I Juli måned 2006. Er kommet her meget i årenes løb - bl. a  p.g.a den storslåede natur. Havde dog ikke på noget tidspunkt tænkt mig at skulle bo her` - men sådan kan tilværelsen jo spille een et pus.
Jeg så en annonce op til min sommerferie 06 - og vupti.. I løbet af 3 uger havde jeg solgt mit gamle hus i Jyderup, købt dette - og flyttet rent fysisk, ved hjælp af gode venner/familie. Hold da op.. Der var fuld skrue på. Men jeg blev forelsket i dette gamle hus fra 1913 - og trods tryghedsnarkomani.. så landede jeg her´.
Her` boede Ellen engang - og jeg er temmelig sikker på at hun ville være tilfreds med det´arbejde jeg hidtil har udført på huset..Jeg går ikke på kompromis i.f.t ombygning/renovering..( sjov holdning at have ...når man ingen penge har`  - men jeg har nu hørt så meget om Ellen, at jeg ved´at det ville være i hendes ånd )

Jeg fik af vide (forlods) at Reersø er et lukket samfund - og at man helst ska´være født og båren her´- for at blive accepteret. Det´ passer ikke for en meter. Jeg er blevet taget godt imod  Jeg er så heldig at have gode naboer/genboere. Men generelt.. På Reersø er der plads til alle  og hidtil har jeg kun mødt herlige mennesker.

Nu er det jo ikke bare at købe et hus.. Der skal lægges mange kræfter ( og penge ) I,  at gøre huset til det´jeg ønsker.  Her´går det lidt trægt - selv om mange lokale har spurgt til hvordan jeg dog finder pengene.
Men jeg har haft lokale håndværkere  - og så lidt reklame: Thers Stilladser, Rene Tømrer og Jens Glarmester  ( og familie)  til hjælp - og så har jeg selv sat huset i rimelig stand ( men langt endnu)
Jeg fandt godt nok en gammel rejsekiste på loftet - men der var ingen penge I .
Har fundet ud af at jeg er blevet en rimelig habil murer, tømrer - og hva´ved jeg..  Nød lærer som bekendt en nøgen kvinde ... at tage noget kluns på.  ps! Iøvrigt er Reersø også smuk fra et stillads .. skulle jeg hilse at sige. ( jeg var 14 dage om at komme til top´s - men gjorde det`)

Grundet forretningsplaner søgte og fik jeg andet arbejde. Et arbejde jeg er meget glad for - og som nemt kan kombineres med "Pippi´s kælder" .
Det´var den korte version - ( men nu står der da lidt )

............................................................................................................

Update D. 4/3.08:
Flere har spurgt om hvorvidt jeg også skal have Netbutik. Dette er ikke tilfældet.

Update D. 23/3.08:
Sikke en dejlig dag igår ( og idag)  ( Smily med pil op )
Vejret var smukt - og en masse kiggede forbi til Receptionen.
Tusind Tak for Jeres fremmøde, opringninger, mails i dagens anledning - og mange tak for de flotte gaver. Det var/er helt`overvældende. Også tak til de mange der har kigget forbi idag med lykønskninger.

Tak til Jer der har været med til at sparke igang og til Jer der har hjulpet med gode råd og praktisk bistand

Pippis kælder har så sandelig fået den bedst tænkelige "søsætning" - fået den bedst tænkelige start.

Update D. 1 Juni o8:

Og NU har Pippis-kælder så rundet de første 2 måneder... Tiden iler afsted..og jeg prøver at ile med..
Det går rigtig rigtig fint i "kælderen" - og det er jo bare rart at jeg åbenbart har fået valgt de "rigtige" varer. ( og kunder )

Varelageret skifter jævnligt udseende - og i bund og grund er det jo det`der er meningen .
Om ganske få dage er der igen igen nye ting på lager..som jeg glæder mig til at vise frem / sælge. Der er nyt til såvel børn/unge som voksne..

Meeen.. visse ting bliver jeg ved`med at have ( også udover kaffe på kanden og div. )

Herudover er "Bytte/bog" kommet for at blive... Bliver brugt rigtig meget  - og jeg får trods travlhed læst en masse nye bøger 

PS! Husk nu Far´s dag Torsdag d. 5 Juni..


Update D. 15 September 2008.

 

Jeg vil for en gang skyld være god tid med Nyheder.

Nu har Pippis-kælder nemlig lige om straks, været en realitet i 6 måneder. Jeg føler det som meget meget længere tid.

Som tidligere nævnt har Pippis-kælder fået en kanon start og der har så sandelig været rigeligt at se til. Det er jo bare herligt J

Forretningen er ( nu igen igen) fyldt til bristepunktet med varer – der er kommet rigtig meget nyt hjem. Spændende ting og sager med alt .. lige fra træhårspænder, Notesbøger ( 3 str) fabrikeret af bananblade – absolut spændende og charmerende trætasker ( 2 str) , en masse træfigurer, ”hamrede” kobbervaser, enormt smukke vævede kæmpetæpper – og ditto smukke sjaler/stolaer ”. Herudover nye forsyninger af Vindspil, drømmefangere , ferskvandsarmbånd/halskæder , smukke skåle i både glasmosaik og trækunst – bare for at nævne en lille bitte smule.

 

Som mange af Jer ved`- handler jeg ind sammen med – og hos venner ( Trunte og Palle) http://www.amanda-m.dk/ . Hejls gamle Smedie . Dette er årsagen til at jeg ofte kan have og har`så mange  nye spændende varer hele tiden – samt årsagen til at jeg kan sælge mine varer til særdeles rimelige priser. De ( Palle og Trunte) har været en enorm støtte og hjælp, både i.f.m forretningsopstart – og løbende i.f.m vareindkøb. For slet ikke at nævne, når jeg bliver holdt i ørene m.h.t kommende måneder og så fremdeles. Stor tak til Trunte og Palle.( Ps! Rabatkort få´s i kælderen til Hejls Gl. Smedie- de ved det ikke ..helt endnu.. Men mange har fået udleveret visitkort med rabatordning ) Det manglede lissom bare

 

Ligeledes stor tak til Maja, ( vores ældste datter) som altid er parat til at give en hånd med i butikken. Tak til Jer kunder – og ikke mindst de mange lokale, som nu konsekvent handler I Pippis-kælder. Det gør det hele meget sjovere – at drive en ”fritidsbutik” J


 

Men ellers: Jeg  roder fortsat rundt i butikken – og prøver at skabe mere plads i den kælder jeg synes var meget stor i starten – men som nu synes meget lille. Her´har det været en meget stor hjælp at mange kunder tilkendegiver, at det er rigtig hyggeligt at komme i kælderen – også selv om pladsen kan være trang.

Nye tiltag er under vejs – men det vil I opdage med tiden.

 

Summa summarum: Tak for dette første halve år J Allerede NU kan jeg true - med at blive - jeg skal bare ha fundet en balancegang imellem lønarbejde, forretning - og så er der jo også privatliv

Jeg ser frem til Pippis-kælders 1 års fødselsdag - sikke en fest. (og til orientering har jeg sikret mig Reersøhuset til formålet )

Herlig eftersommer til alle. Jeg holder åben som I kan se - og derudover meget meget mere.
Vi ses i Kælderen

Update 1 Januar 2009:
Alle ønskes alle et Godt Nytår 2009 - Tak for det gamle
Nu er det således, at Pippis-kælder holder lukket i ca 2 måneder. Som det fremgår af "åbningstider" dog aldrig mere end at I altid har mulighed for at maile/ringe, så åbner jeg gerne for dig/jer, hvis muligheden foreligger. Det gør den naturligt nok ret ofte idet jeg ejer huset. (Flere har spurgt om jeg havde lejet kælderen...)
I de kommende 2 måneder vil jeg "sysle" med diverse forandringer i kælderen, så kig endelig ned når/hvis jeg går og roder.


Lidt om "Pippi´s- kælder" og om bag"manden"


Kom inden for


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.11 | 23:54

Hej, jeg vil høre om du har nogle skind liggende tilsvarende dette og det skal være økologisk garvet? Vh Signe

...
14.11 | 16:18

Hej
Hvad er mål og pris på denne ?

...
24.04 | 20:11

Pris på dine vaser på trærod

...
30.03 | 12:55

Dejlig spændende butik <3

...
Du kan lide denne side